I 1940 grundlagde Miguel Calatayud Benavent sit firma i Valdepeñas. Han startede med forskellige forretninger med relationer til vinavl og -produktion. I 1950 flyttede firmaet til sin nuværende adresse i Calle Postas tæt på Valdepeñas centrum.
Miguel Calatayud den ældre var tilstrækkelig fremsynet til at sikre sig de nødvendige udvidelsesmuligheder, som har tilladt den naturlige udvikling og udbygning af firmaet. Firmaet udviklede sig godt og i 1960 blev navnet Bodegas Miguel Calatayud indregistreret.

Bodegaen råder over 50 ha. vinstokke, 35 ha. med den røde drue Cencibel (Tempranillo) og 15 ha. med den hvide drue Airén. Tillige kontrollere bodegaen vinavlen på 400 ha.
Bodegaen har i løbet af de seneste år gennemgået en total renovering og udbygning af såvel bygninger som produktionsapparat.
Produktionskapaciteten er i dag på 40.000 hl., lagerkapaciteten er på 800.000 flasker og 3.000 fade af amerikansk eg, barricas på ca. 225 l.
I dag ledes bodegaen af 2. generation, Miguel og José Maria Calatayud, som med stor dygtighed udbygger bodegaens gode ry for en produktion af vine, som hører til de bedste fra Valdepeñas.